De hotteste bageritrends for 2026

Bagværk forvandles til en kilde til velvære, oplevelse og nydelse  

13 okt. 2025

Foodstep
Artisans
Retail
Industry
Bakery
Trend
Trend Updates

Hvad vil bageri-entusiaster crave i 2026? Vi har svaret – direkte fra kilden: forbrugerne selv. Taste Tomorrow-forskningsprogrammet, baseret på indsigter fra over 23.000 forbrugere i 56 lande, giver det mest opdaterede billede af globale bageritrends. Gennem en unik kombination af spørgeundersøgelser, semantisk AI og ekspertanalyse har vi afdækket de vigtigste ønsker, forventninger og cravings, der vil forme bagerimarkedet i 2026.

Fra brødene, de køber, til teksturerne, de ikke kan modstå – her er, hvad der er på vej i bageverdenen:

  • Proteinpower

  • Texture mashups

  • Surdej

Proteinpower

Brændstof til en aktiv livsstil

Hele 67 % af forbrugerne vælger fødevarer baseret på de sundhedsfordele, de tilbyder. Og den ingrediens, der er mest efterspurgt lige nu, er protein. Forbrugerne leder ikke længere kun efter protein i sportsbarer og shakes – de søger nu aktivt efter proteinrige versioner af hverdagsbagværk som brød, småkager, kager og endda luksuriøse desserter.

Ifølge vores globale research oplever online-samtaler om proteinberiget bagværk en markant stigning i popularitet og forventes at vokse med 17 % i 2026. Vores trendundersøgelse viser, at 29 % af globale forbrugere i dag tjekker emballagen for proteinindhold. Som resultat ligger protein nu som den fjerde mest søgte ernæringsattribut – lige efter sukker, kalorier og fedt. APAC-regionen er tallet helt oppe på 40 %, efterfulgt af 30 % i Nordamerika. Online-søgninger og omtaler af “low-carb protein bread” er steget med 282 %, mens “high protein dessert, low carb” er eksploderet med hele 7.800 % det seneste år.

I dag er nydelse og ernæring ikke længere modsætninger – de forventes at gå hånd i hånd. Forbrugerne ser i stigende grad (sødt) bagværk ikke kun som en treat, men som en potentiel kilde til funktionelle fordele som protein. Tanken om, at en dessert eller kage kan tilfredsstille cravings og samtidig støtte sundhedsmål, er ikke bare tiltalende – den er ved at blive normen. Forbrugerne tiltrækkes især af proteinberigede klassiske favoritter med velkendte smage og teksturer, som giver en følelse af nostalgi uden at gå på kompromis med ernæringsværdien.

Den stigende opmærksomhed og brug af GLP-1-medicin som Ozempic – ofte forbundet med vægttab og potentiel muskeltab – har fået mange til at fokusere endnu mere på deres proteinindtag. Den voksende efterspørgsel efter veganske og vegetariske fødevarer har allerede drevet interessen for proteinrige produkter, men nu stiger efterspørgslen til helt nye højder.

Texture mashups

Kontrasterende teksturer er den nye crave-faktor i bagværk

Bagværk, der kombinerer modsatrettede sanseoplevelser, fanger forbrugernes opmærksomhed verden over – som kombinationen af sprødt og sejt, blødt med et crunch eller flaget med fyld, der er rigt og cremet. Tekstur er ikke længere bare en detalje; for 71 % af forbrugerne er det en nøglefaktor for madglæde. Og med 67 %, der aktivt søger nyhedsværdi gennem nye formater eller uventede mundfølelser, er det ingen overraskelse, at “texture mash-ups” er den næsthurtigst voksende trend i bagerikategorien i dag.

Vil du vide, hvilken tekstur bageelskere craver mest lige nu? Forbrugerne kan ikke få nok af sprøde, knasende bidder. Denne tekstur – uanset om du kalder den crusty eller crunchy – er nu den mest eftertragtede i bagværk. Vi forudser en stigning på 19 % i online-samtaler om crunchy/crusty teksturer i 2026, efter en solid vækst på 15 % i 2025. Trenden er især tydelig i Europa (46 %) og Sydamerika (30 %), hvor det tilfredsstillende knæk og den hørbare crunch signalerer friskhed, kvalitet og håndværksmæssig appel. Når denne tekstur kombineres med noget blødt, sejt eller fyldt med cremet fyld, opstår en uimodståelig kontrast – det perfekte udgangspunkt for brands, der vil ind i den hastigt voksende texture mash-up-bevægelse. 

Tænk på Mookie fra australske La Bomb Cookies:: en cookie-muffin-hybrid, der kombinerer en blød og sej midte med en sprød kant og fyld som Kinder-chokolade eller Mars Bar & M&M’s for en cremet, gooey overraskelse. Forbrugerne ved, at de vil elske de velkendte smage – nyhedsværdien ligger i den sanselige oplevelse af at bide i en mookie. Et andet eksempel er den varemærkebeskyttede Ube Mochicro fra familie-bageriet The French Spot i San Francisco. Denne virale pastry består af en sprød og flaget croissant toppet med fløjlsblød ube-glaze og ristede kokosflager. Indeni gemmer sig en chewy mochi-fyldning med sød og nøddeagtig ube-smag. Hver bid giver forbrugeren flere kontrasterende teksturer – en oplevelse, der er lige så overraskende som den er uimodståelig.

Surdej

Bedre smag – og bedre for dig

Surdej er tilbage på toppen – igen – som den mest omtalte trend i bageriverdenen. Taste Tomorrow har fremhævet surdej som en stjernetrend i årevis, og de nyeste data beviser, at den stadig er i vækst. Søgninger på “sourdough bread near me” steg med 178 % i 2. kvartal 2025, hvilket afspejler en dyb og voksende forbrugerinteresse. Ifølge vores research mener 58 % af forbrugerne, at surdej gør brød sundere, og 70 % er enige i, at det forbedrer smagen. Denne fermenterede favorit bygger bro mellem sundhed, velvære og smag.

Surdej oplever endda et popkulturelt øjeblik, da superstjernen Taylor Swift afslørede i podcasten New Heights, at hun “tænker på surdej 60 % af tiden”. Som hjemmebager eksperimenterer hun med kanel-swirl og funfetti-surdejsbrød, og hendes favorit, blåbær-citron-surdej, har trendet på sociale medier og cementerer surdej som en vedvarende vinder i bageinnovation.

En stor drivkraft bag væksten er nye anvendelser af surdej. Det er ikke kun håndværksbrød, forbrugerne går efter. De craver også surdejsbaserede kager, småkager og andre bagværk – noget der tydeligt afspejles i den stigende onlineinteresse for koncepter som:

  • Surdejsfocaccia +141%

  • Kanel-rosin-surdej +115% 

  • Surdejsnødder +172%

LNår vi ser på de nyeste lanceringer inden for søde bagværk, har der været en stigning på 31 % i produkter med surdejs-claim, hvilket især er markant i Sydamerika (+118 %), Europa (+28 %) og Mellemøsten & Afrika (+9 %). Med en forventet vækst på yderligere 33 % i 2026 fortsætter surdej med at forme fremtiden for bageri – præcis som vores forudsigelser længe har antydet.

Surdej opfattes bredt som gavnlig både for smag og sundhed, hvilket gør snacks og søde bagværk med surdej dobbelt så attraktive. Den stærke forbindelse til tarm-sundhed er særligt interessant og afspejles i en 99 % stigning i online-søgninger på ‘surdejsbrød tarm-sundhed’. Disse opfattede sundhedsfordele giver forbrugerne lov til at forkæle sig selv uden skyldfølelse. Så hvis du udvikler en donut, kanelsnegl eller en salt snack, bør du helt sikkert overveje at integrere surdej i produktudviklingen.

Opdag de hotteste trends for 2026 inden for konditori og chokolade

Fra Europa til Sydamerika og videre til Mellemøsten udvikler søde præferencer sig hurtigt. Vores globale indsigter i trends for konditori og chokolade i 2026 afslører, hvad der former forbrugernes valg verden over. Forvent markante skift i smag, tekstur og nydelse – for dessert handler ikke længere kun om sødme, men om oplevelsen.

Relaterede artikler
Virale teksturer ændrer bager-, konditori- og chokoladeindustrien
Opdag de virale teksturtrends, der ændrer bager-, konditori- og chokoladeverdenen – fra sej mochi til sprød kataifi og blød karamelfyld.
De hotteste konditoritrends for 2026
Opdag de 3 største konditoritrends for 2026 – tænk friske, syrlige smage, markante teksturer og bevidste portionsstørrelser. Baseret på globale indsigter fra Taste Tomorrow.
Virale sundhedsingredienser til bageri og konditori
Opdag 7 virale sundhedsingredienser, der forener nydelse og velvære. Havre, dadler og kakao driver innovationen inden for bageri og konditori lige nu. Disse ingredienser kombinerer naturlig sødme, tekstur og funktionelle fordele — og skaber produkter, der både forkæler og er sunde.
De hotteste chokoladetrends for 2026
Udforsk de største chokoladetrends for 2026: mindeværdige oplevelser, plantebaserede muligheder og rige, dekadente fyld. Få globale indsigter fra Taste Tomorrow.