Puratos Nordic forbliver i Vejle

14 April 2009

Puratos Nordic omstruktureres og fokuserer på salg, marketing og udvikling af innovative produkter, der kan bidrage til kundernes succes.

 

I forbindelse med nedlæggelsen af produktionen i Vejle ved udgangen af juni 2009 forsætter vi vores aktiviteter i Danmark og vil fremover producere og levere til vores kunder fra Puratos gruppens øvrige europæiske fabrikker. Virksomheden forbliver i Vejle med ca. 30 ansatte.
 
"Vi mener vi har været meget klare i vores formidling til presse og samarbejdspartnere, men alligevel har flere fejlagtigt fået det indtryk, at det er hele virksomheden der lukker. Puratos Nordic forsætter i høj grad. Det der nedlægges er den danske produktionsdel, men det ændrer ikke på vores tilstedeværelse i det danske marked eller i regionen", siger marketingchef Michael Lundtoft.
 
Puratos Nordic vil fremover forsætte sit fokus på at servicere kunderne med spændende koncepter og innovative kvalitetsprodukter. Salgskonsulenter, demonstratører og produktudviklere vil forsat have base i Vejle og dermed sikre vores forståelse af det lokale marked og det tætte samarbejde med vores kunder.