Danmarks Bedste Brød & Kager kåret ved stor finale på Rådhuspladsen.
Arbejdsgiverforeningen for Konditorer, Bagere & Chokolademagere (AKBC) afholdt i går finale i konkurrencen Danmarks Bedste Brød og Kager midt på Rådhuspladsen i København, hvor 60 finaledeltagere dystede om en række fine titler.
Konkurrencen, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, har været afholdt blandt alle landets bagere og konditorer de seneste knap 10 år. Konkurrencen i år startede allerede tilbage i september med to indledende semifinalerunder, der fandt sted i henholdsvis Vejle den 1. september og Ringsted den 2. september. I år var ikke mindre end 281 brød og kager tilmeldt semifinalerne - og en faglig jury bestående af i alt ni dommere var udvalgt til at finde landets ti bedste produkter i hver af de seks konkurrencekategorier.
Konkurrencekategorierne var som følger:
Brød: Specialbrød - Rugbrød - Frokoststykke/Baguette
Kager: Bagt Tærte - Desserttærte - Tørkage
Finalebrødene og finalekagerne blev i går, tirsdag den 20. oktober 2009, bedømt af endnu en dommerjury, bestående af fagpersoner og forbrugere, inden danmarksmesteren i hver kategori kunne kåres. Dette skete ved et stort anlagt finalearrangement på Rådhuspladsen i København.
Hele dagen var der adgang for publikum til det over 100 kvm store telt, hvor de kompetente juryer arbejdede med at finde frem til de bedste brød og kager og hvor alle finaleprodukterne kunne besigtiges på nærmeste hold.
Vinderne blev:
Specialbrød:
1. præmie Lars Bo Bertelsen, Guldbageren Sønderborg, Møllegade 70, 6400 Sønderborg
2. præmie Martin Larsen, Sejers Konditori, Absalonsgade 16, 4180 Sorø
3. præmie Pernille Lind Hjort, Michael H Konditoriet, Gentoftegade 37, 2820 Gentofte
Rugbrød:
1. præmie Michael Lænø, Schweizerbageriet, M.P. Bruunsgade 56, 8000 Århus C
2. præmie Michael Nielsen, Karise Bageri, Skolegade 4, 4653 Karise
3. præmie Jesper Nicolas Hansen, Vestergades Bageri, Vestergade 29, 4200 Slagelse
Frokoststykke/Baguettes:
1. præmie Jan Rasmussen, Vores Bager, Vedbæk Stationsvej 15, 2950 Vedbæk
2. præmie Morten Jønsson, John's Kagehus, Oliefabriksvej 160, 2770 Kastrup
3. præmie Alex Gustavson, Guldbageren Sønderborg, Møllegade 70, 6400 Sønderborg
Vinderne modtog bl.a. en flot plakette, som nu kan pynte hjemme i butikken og minde de lokale kunder om, at deres egen bager eller konditor er blandt de bedste i Danmark, der stadig gør en stor indsats for den stolte danske tradition for godt bagerihåndværk.
Efter præmieoverrækkelsen der fandt sted kl. 16.00, var der smagsprøver på finalebrød og finalekager til alle de mange fremmødte. Det vurderes at mere end 10.000 mennesker lagde vejen forbi teltet på Rådhuspladsen for at få et indblik i det ypperste indenfor moderne kage- og brødkunst.

