Fuldkorn

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen.

Der findes mange forskellige typer fuldkornsprodukter og i Danmark definerer vi fuldkorn som (kilde: Fuldkornspartnerskabet):

  • Hvede
  • Spelt
  • Rug
  • Byg
  • Havre
  • Majs (tørret)
  • Hirse
  • Durra
  • Ris
  • Sorgum (mest i foder)

Følgende kerner og frø er IKKE fuldkorn (kilde: Fuldkornspartnerskabet):

  • Solsikkekerner
  • Græskarkerner
  • Sesamfrø
  • Vilde ris
  • Boghvede
  • Quinoa

Hvad er fordelene?

Der findes betydelig videnskabelig dokumentation for, at fuldkorn kan virke forebyggende overfor kroniske lidelser, så som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, fedme og cancer.

FEDME: Næsten 13% af den danske befolkning har et BMI på over 30 (kilde: Sundhedsstyrelsen). I UK er det 25 % af befolkningen og i USA er det tæt på 40 %. Statistikken for børn er også alarmerende. Den videnskabelige litteratur påviser, at fuldkornsrig kost kan reducere risikoen for fedme. Fuldkorn mætter bedre og derfor spiser man mindre.

I Danmark anbefales det at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen

Hvor meget bør vi spise?

Retningslinier for hvor meget fuldkorn man skal indtage er forskellige verden over, men generelt er man enige om, at man skal indtage de fleste af sine kornprodukter som fuldkorn. I Danmark anbefales det f. eks., at man indtager mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en portion havregryn og 1-2 skriver rugbrød. Mange af os spiser ikke nok fuldkorn. Kun 6% af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 gram om dagen. I gennemsnit spiser danskerne ca. 30 gram fuldkorn om dagen. Det er altså knap halvdelen af den anbefalede mængde (www.fuldkorn.dk). For at spise mere fuldkorn kan man blandt andet vælge:
  • fuldkornsvarianter af burgerboller og pølsebrød
  • fuldkornshvedemel, når man bager f.eks. brød og muffins
  • fuldkornsbrød istedet for hvidt brød
  • fuldkorns knækbrød til en lækker snack